torsdag den 3. marts 2011

Nyt liv med masser af nye ord

Så vil jeg give bloggen et forsøg igen.
Det er lang tid siden mit ordforråd er blivet udvidet så markant, som starten på denne uddannelse har gjort.

Vi har fået til opgave i undervisningen, at bruge bloggen som et sted, hvor vi kan øve os i at formulere os på skrift og integrere alle de nye fagord vi lærer i undervisningen.
Det synes jeg ikke, er den nemmeste opgave jeg nogensinde har fået, men jeg vil gerne gøre et forsøg. For det første er det svært at vælge hvilke ord, teorier, eksperter osv. man gerne vil skrive mere om. Vi allerede har læst om en del forskellige, dog ikke i så stor grad, at jeg allerede nu føler mig i stand til at sidde og reflektere over hvad de har skrevet, og hvad betydningerne bag ordene er. For det andet er det her blogging stadig meget nyt for mig, altså hvor jeg er den der skriver indlæggene og ikke den der der læser andres.

Jeg ved ikke om jeg er den eneste der har det sådan, men jeg føler ikke jeg er i stand til at gøre det på et niveau, som jeg endnu har lyst til at dele med offentligheden på bloggen. Jeg ved godt det er meningen vi skal øve os og at vi alle er nye i det her. Men min forfængelighed stopper mig fordi jeg, allerede inden jeg er begyndt på at skrive noget, har opgivet det.

Jeg ved at det er fordi jeg føler mig for blottet, når jeg udstiller min egen usikkerhed, ved at begive mig ud på et nyt område, hvor jeg ikke er på sikker grund længere. En del af det her studie er jo også at her ingen decideret facitliste er. Så der er ikke noget der mere rigtigt end andet (med forbehold dog) og det kan for alvor gøre en usikker på det man laver, fordi man skal kunne forsvare, det man skriver. Og det er ikke fordi jeg ikke kan det.  Men igen, det er nogle helt nye ord og begreber man bruger. Men øvelse gør mester, som man siger. Så jeg håber på, hvis jeg begynder at bruge ord som habitus, det fælles tredje, udviklingspsykologi og videre i den retning, at de en dag hænger fast og bliver ord, der er helt naturlige i mit ordforråd.

Det var et lidt uoverskueligt indlæg, men det virker også nogle gange lidt uoverskueligt at få skruet et blogindlæg sammen.

1 kommentar:

  1. Tror på ingen måde at du er den eneste der har svært ved skrive på vores blogs. Kan i hvert fald selv nikke genkendende til det.
    Har det på nogen lunde sammen måde som dig. Jeg synes også det er rigtig svært at skulle formulere sig med alle disse fremmedord, når de endnu ikke er blevet en del af ens ordforråd. Men som du så fint sige "øvelse gør mester".
    Og håber så snart på at kommer der til hvor jeg er mester og kan bruge alle disse ord i flæng.

    SvarSlet