”Fluens vej igennem huset” !
Huset lå i et dejligt område med rolige omgivelser, i en grøn atmosfære. Det var tidligt på dagen, og fluen fløj ind af døren til institutionen. Fluen bemærkede duften af ”renhed” og blev samtidig mødt af en tom stilhed, da husets børn var i børnehave og skole. Fluen bemærkede at indgangen mindede om en børnehaves ankomsthal, og var i et kort øjeblik desorienteret, ” hvor er jeg , og hvor skal jeg hen ”
Fluen fløj gennem fællesrum som både var hyggelige og åbne på samme tid, her ændrede duftene sig også.
Videre fløj den, til den sidste stue, hvor autisterne boede, her var skemaerne hellige, og brud på rutiner lig med kaos og konflikter. Værelserne var oftest tomme for møbler og legesager, for mange ting kunne her virke uoverskueligt for børnene. Selv tv og plakater kunne være låst inde. Mange af børnene kunne her reagere meget voldsomt, så dette var foranstaltninger til beskyttelse af barnet.
I afdelingen boede Emilie på 10 år som er autist. Hun havde boet der siden hun var 3 år. Hun holdt sig mest for sig selv og havde brug for faste rutiner. Anders boede også på afdelingen, han var 12 år og havde ADHD. Anders var udadreagerende og var derfor oftest den der fik skylden i konflikter. Når Anders og Emilie var i nærheden af hinanden var der ofte konflikter i luften, som Anders oftest fik skylden for.
De voksne der var tilknyttet afdelingen var Susanne, som var en ældre, erfaren pædagog. Susanne fremstod som den skrappe pædagog og når hun havde noget så var der ikke meget at diskutere. Den pædagogstuderende Jesper var derimod stik modsat. Han var sympatisk og kunne ofte sætte sig i børnenes sted og derved rette konflikter ud på en mere rolig måde. Hans relation til børnene var tættere end Susannes. Når de to diskuterede var det svært at blive enige grundet deres meget forskellige syn på mennesker.
Fluen havde nu fundet vej gennem huset, og fandt en vindueskarm hvor den ville hvile sig lidt. Her lagde den mærke til legepladsen, som var opdelt efter børnenes handicap. Huset i øvrigt havde fællesrum til hver enkelt afdeling som igen var flettet sammen af snørklede gange, der alle var malede i hvide farver, sollyset trængte ind fra oven gennem de mange vinduer.
Med et sæt vågnede fluen, den var angiveligt faldet i søvn, men nu vækkede larmen fra børnene den.
Fluen fløj nu af sted mod larmen, dens nysgerrighed var vagt. I opholdsstuen ser og hører fluen, Emilie råbe af Anders: ”pizzafjæs !”. Anders slår ud med armen mod Emilie per refleks. Emilie når ikke at opfatte hvad hun har sat i gang, hun græder og tækker sig over i hjørnet af rummet. Anders farer imod hende mens han optræder med truende adfærd.
Emilie udstøder et skrig. Anders har givet Emilie en lussing. Susanne som netop farer ind i rummet, kaster sig over Anders, alt imens hun råber: ”stop det der !” Hun mister besindelsen, og rusker voldsomt i Anders. ”Opfør dig dog ordentlig ! Man slår ikke på piger”, vrisser Susanne, ”Du skal kraftedeme ikke blande dig, den lille snottøs skal fandeme ikke drille mig, jeg gør som det passer mig”, råber Anders igen. ”Gå ind på værelse!” Susanne lægger nu en trøstende arm omkring Emilie.
Jesper som stod i rummet og så det hele, siger til Susanne: ”Kan jeg lige få lov, at veksle to ord med dig”. Susanne forlader Emilie, som nu er faldet til ro.
Jesper starter diplomatisk med at sige: ”Jeg er ikke sikker på, du så hele situationen fra starten af. Det var rent faktisk Emilie som startede med, at sige noget grimt om Anders”.
”Ved du hvad Jesper, det skal du ikke blande dig i!”. Susanne begynder nu på en lang smøre om hendes mangeårige erfaring på institutionen, og hendes kendskab til børnene.
”Jeg forstår, hvad du siger Susanne, men det har ikke noget med pædagogik at gøre, Emilie startede og er således ikke bare et uskyldigt offer. Fordi det plejer at være Anders, er ikke det samme som at det er sådan hver gang,. Anders er i en svær periode og vi bør hjælpe ham igennem den” siger Jesper. Susannes øjne flakker lidt frem og tilbage, hun siger så: ”Hvad foreslår du ?” .
