onsdag den 2. marts 2011

Brik 1






”Fluens vej igennem huset” !

Huset lå i et dejligt område med rolige omgivelser, i en grøn atmosfære. Det var tidligt på dagen, og fluen fløj ind af døren til institutionen. Fluen bemærkede duften af ”renhed” og blev samtidig mødt af en tom stilhed, da husets børn var i børnehave og skole. Fluen bemærkede at indgangen mindede om en børnehaves ankomsthal, og var i et kort øjeblik desorienteret, ” hvor er jeg , og hvor skal jeg hen ”

Fluen besluttede sig for at tage en uanmeldt rundvisning, hen ad gangen ned til aflastningen. På væggene hang der forskellige former for udsmykning, som alle var en del af en plan for at skabe et hyggeligt miljø for børnene.

Fluen fløj gennem fællesrum som både var hyggelige og åbne på samme tid, her ændrede duftene sig også. Igennem fællesrummene kom fluen ind til rum for de multihandicappede, her hang der skemaer på dørene for hver enkelt barn, på disse kunne fluen se hvordan dagen var skemalagt

for de enkelte børn. Værelserne var indrettet individuelt, med mange eller få af børnenes ting, alt efter den enkeltes behov for stimulans.

Videre fløj den, til den sidste stue, hvor autisterne boede, her var skemaerne hellige, og brud på rutiner lig med kaos og konflikter. Værelserne var oftest tomme for møbler og legesager, for mange ting kunne her virke uoverskueligt for børnene. Selv tv og plakater kunne være låst inde. Mange af børnene kunne her reagere meget voldsomt, så dette var foranstaltninger til beskyttelse af barnet.

Dette var en afdeling som skilte sig ud fra de andre, ved at det helt tydeligt kunne ses, at der tages udgangspunkt i det enkelte barn. Fluen havde nu fundet vej gennem huset, og fandt en vindueskarm hvor den ville hvile sig lidt. Her lagde den mærke til legepladsen, som var opdelt efter børnenes handicap. Huset i øvrigt havde fællesrum til hver enkelt afdeling som igen var flettet sammen af snørklede gange, der alle var malede i hvide farver, sollyset trængte ind fra oven gennem de mange vinduer. ...

4 kommentarer:

  1. Fedt med et flue-perspektiv :-)
    - Gruppe 1

    SvarSlet
  2. Ps. Der skal indtastes en del koder, før man kan udgive sin kommentar her på bloggen.

    SvarSlet
  3. Hej Nanna. Tak for kommentar :)
    Det med koden, hvad er det for noget? Jeg har lige tjekket indstillingerne og kan ikke lige lokalisere fejlen. :)

    SvarSlet
  4. hvis det er en hemmelig kode..så må vi ikke skrive den..for så er den jo ikke hemmelig længere.. ;o)

    SvarSlet